
Vores svenske naboer i Malmø får i 2011 en 6 kilometer lang jernbane, der går tværs gennem byen ca. 25 meter nede i jorden. Malmøs borgere får dermed et integreret sporsystem, som er effektivt og miljøvenligt. Og danskerne får en endnu hurtigere togforbindelse til Malmø centrum.
Det første regulære tog kan sætte i gang fra Malmø Centralstation i 2011. Toget bevæger sig 25 m under jorden, fortsætter frem til station Triangeln, og er efter 6 km kørsel, på vej op i jordplan ved station Hyllie. Efter station Hyllie deler jernbanen sig, og fortsætter vest på mod Øresundsbroen, syd på mod Trelleborg og øst på mod Ystad.
Anlægsarbejderne udføres af konsortiet Malmø Citytunnel Group, der blandt andet tæller de danske firmaer Per Aarsleff A/S og E. Pihl & Søn A/S. »Forhåbentlig får projektet endnu mere dansk fingeraftryk« fortæller salgschef Karsten Kristoffersen.
»SafeExIT A/S er blevet foreskrevet i projektet med et komplet belysningsanlæg i tunneldelen. Anlægget omfatter både almen belysning, sikkerhedsbelysning og forskellige typer specialbelysning. Belysningsprojektet er blevet til i tæt dialog med bygherren og SafeExITs belysningsfolk, og omfatter i alt ca. 4500 armaturer, så det er et stort og meget spændende projekt« udtaler Karsten Kristoffersen.
Læs mere om projektet på www.citytunneln.com.






