
SafeExIT leverer belysning til ny 6 km lang togtunnel ved Malmø. Kontrakten på de 4.500 armaturer beløber sig til 12,6 mio. kroner og den blev underskrevet af svenske Banverket ultimo 2008.
Belysnings - løsninger
SafeExIT har leveret tre slags belysning til den 6 km lange tunnel under Malmø: Almen loftsbelysning, nødbelysning og flugtvejsarmaturer. De 4.500 armaturer, som i løbet af 2009 er installeret i den nye tunnel ved Malmø, er alle udviklet af SafeExIT i samarbejde med det tysk-amerikanske Cooper Lighting and Security.
Robuste armaturer i rustfrit stål og formstøbt aluminium
Flugtvejsskiltning er af mærket Robust LED udført i rustfrit stål. Armaturet har allerede bevist sin driftssikkerhed i Københavns Metro samt i Øresundstunnelen. Til panikbelysning på nødfortovene har SafeExIT udviklet SafetyCube LED. Et lille kompakt LED armatur som spreder lyset optimalt. Loftsarmaturerne er i formstøbt aluminium og tåler højtryksspuling.
Citytunneln – et projekt til knap 10 mia. SEK.
Vores svenske naboer i Malmø får i 2010 en 6 kilometer lang jernbane, der går tværs gennem byen. Malmøs borgere får dermed et integreret sporsystem, som er effektivt og miljøvenligt. Og danskerne får en endnu hurtigere togforbindelse til Malmø centrum.
Det første regionaltog sætter i gang fra Malmø Centralstation i 2010. Toget bevæger sig 25 m under jorden, fortsætter frem til station Triangeln og kommer efter 6 kilometers kørsel op i jordplan ved station Hyllie. Efter Hyllie deler jernbanen sig, og fortsætter vest på mod Øresundsbroen, syd på mod Trelleborg og øst på mod Ystad. Anlægsarbejderne har et samlet budget på knap 10 mia. SEK. (i 2001 priser) og udføres af konsortiet Malmø Citytunnel Group, der blandt andet tæller de danske firmaer Per Aarsleff A/S og E. Pihl & Søn A/S.
Læs mere om projektet på www.citytunneln.com
eller læs omtalen i Installationsnyt nr. 2 2009, forsiden og side 6-7 her






